Treogtyve

Nu fik jeg spurgt de allerældste om deres barndom / den kostbareste bagage: / ’At opføre sig ordentligt / behandle andre, som man selv vil behandles / høre efter, hvad der bliver sagt’ /

Jeg kan ikke tillade mig at synes / at det ikke er særlig eksotisk /

Da min mormor og min morfar / lærte hinanden at kende i alderen 19 eller 20 / cyklede min morfar gerne ud for at besøge hende / fra Østerbro til Slagelse /

Om deres drømme turde jeg ikke spørge / for det er så tydeligt / det står skrevet over døren på deres rækkehus / det hænger på væggene og lirker korkgulvets hjørner en anelse opad / det trækker vejret for dem: / vi vil gerne herfra på en ordentlig måde / sammen /

Behandles, som vi selv har behandlet livet / nænsomt /

Små partikler / døde hudflager drysser uden ophør fra os / når vi bevæger os rundt i stuerne / deres ene barn kom ikke herfra på en god måde / om det tales der aldrig / vi hører kun igen og igen / at han var målmand og kom mudret hjem /

Hukommelsen bliver lagt i graven / nænsomt.