mandag den 17. februar 2014


For et par år siden:



Vi skal alle hjem, og jeg kørte min far tilbage efter vi havde set min brors udstillede malerier, og valgte vejen udenom københavns lufthavn, som blev anlagt for hvad? fire eller fem år siden? jeg holder af den vej, for den er fuld af hjemkomst: i landingerne overflyver maskinerne vejbanen og rammer asfalten på den anden side af hegnet, hvor fotograferende entusiaster hænger i al slags vejr, og havet på den anden side, sverige på den anden side, barndommen på den anden side, og også billedernes egentlige afrejse, måske, det havde ingen set komme, en sådan vildskab på lærredet; en måge flår i noget tang, fjerde gear, jeg kunne tampe speederen i bund, vi er flyvende, det er dér, vi hører til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar