mandag den 17. februar 2014

Otteoghalvtreds

Min almene viden er så bred, at jeg almindeligvis ikke kommer ud af døren / mig og Oscar Wilde / vi er så kloge / nogengange fatter jeg ikke et ord af / hvad vi siger /

Men for det meste sidder jeg bare og kigger /

Det påstås om en jeg kender, der hedder Henning / at han ligner Hemingway / det er til Hennings held konens opfattelse / hun er jo således Fru Henningway / det er nydeligt / og om Chaplin fortælles det / at han engang skulle være blevet nummer 3 i en / Charlie Chaplin lookalike konkurrence / det giver mening /

Hvilken nydelse at være impersonator /

Jeg er Michael og du er / Michael / og jeg tror Michael ville ha / wanted me to do this work of art / der er ingen pinlighed i at forestille at være en talentfuld anden / siger analysen / lækre lyst / kopimaskinen arbejder videre, tung af sved / du er et plaster med Bambi på / ikke som når liderlige musvitter råber op om mine hemmeligheder / og jeg skamfuld moonwalker til Brugsen med internettet åbent.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar