tirsdag den 4. februar 2014

Halvfjerds

Der er noget flot ved at være en allrounder / jeg ved det / men det føles ikke som en særlig gevinst / jeg har læst lidt om loppeforpestede katte / ved lidt om dét / og følger også meget med vedr. udviklingen i Ukraine / har heppet på Klitschko før / på hittemis.dk meddeles det / at killingen Mirakel-Vip desværre er gået bort /

Min skuespillerven har talent for det neurotiske / og fik kælenavn efter en fiktiv karakter / panik / ved ikke om jeg selv er psykopat så / måske en klovn / i hvert fald jomfru mange gange / åh jeg tæller så mange ting / op og nedstamning / afskalning / en halv omkalfatring /

Nok om det / på gymnasiet gik den rutinerede kemilærer omkring med en sweatshirt med budskabet: / Der er kemi i alt / muligvis ild i Kijev / og det må man henholde sig til / når almindeligheden sætter sin tackling ind / og dagen er hvid af januars hensigter / politisk fumble / forelskelse / henstand / parodi

_________________________________
(SKRIV DIN EGEN LINJE I DIGTET HER)

Om et par uger er der foredrag om Higgs partikel / så vil man vide lidt om den / og kunne vinke / kendte engang én som samlede på navlefnuller / i en krukke / fascinerende / det vigtige er at få sagt / jeg er / en lille flip af verden.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar