Tre

Her står børn med ufortjent visdom / det er skræmmende / der ligger noget tvivl / blandt håndklæder og tasker / nej, se! / han har arvet dit ansigt, siger man ofte / og jeg frygter hver gang / at det er det faktiske ansigt, der er givet videre /  

Det urimelige er / at de er på hilseren med den store slutning / i dem selv og det faktum / at alt er begyndelsen af enden på alting /

Lever i et kernehus af foreløbighed / forberedelse / uendelig formindskelse / at nogen skal dø / at den klæbrige, kolde jord skal skubbe sig vej ind i ørerne / gennem maveskindet og i munden med sin knusende evighed og / aldrig aldrig skulle man vågne / at svalerne skal overtale nogen til at vade ud i en sø / og så er der al den trafik / pas på med at få dæk på tøjet, børn / I har sådan et fint liv / Inshallah! /

Det er en del af os, sagde han til børnene / forsøgte at halvere brødet / men der er sådan en tavshed / and it’s a blue world / som om man er gået ind i et kistelåg.