mandag den 17. februar 2014


For et par år siden:



Mit sidste digt skrev jeg for længst og derefter

Står bare dette: i værelset mellem mine løfter
Og min pludselige stammen
Havde mine børn lagt sig til at sove sammen,
Deres åndedræt rolige skibe
På min verdens samlede vandmasser

Alle ord opløser sig

I en strøm af nummererede døre,
Der åbner en himmel på bunden af min flodseng
Universet vokser,
Ingen kan gå tilbage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar