For et par år siden:
Mit sidste digt skrev jeg for
længst og derefter
Står bare dette: i værelset
mellem mine løfter
Og min pludselige stammen
Havde mine børn lagt sig til
at sove sammen,
Deres åndedræt rolige skibe
På min verdens samlede
vandmasser
Alle ord opløser sig
I en strøm af nummererede
døre,
Der åbner en himmel på bunden
af min flodseng
Universet vokser,
Ingen kan gå tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar