Femogfirs

Afgange

dage med fred, flydende, fluktuerende 
freaker mig ud

aflejret kalk
sengetøj
kommet i vand ind mod kystmørke morgener
rødforskydning

når du fjerner dig
dunkel tyngdekraft så lang
så tin så syl så hørm i mit øre ensomme star du baldrer mod verdensrummet
hvori galaksehobe pletter foråret op uden at gå rewind og
ingen spoler båndet retur
men alle partikler i universet kender universet love, selv vakuum
hylder dette gitter
din engelsklærer sagde lyt nu lige hvad Beckett siger
Estragon, Vladimir og et yndlingsegetræ
jeg savner dig helt vildt og du sir så meget husketeknisk
ville godt blot tages t-shirts af
og stanges aes knaldes af din pande hvis veje jeg går på
som en planet
nynnende en sang om slemme vaner.

sendt fra mit telebræt