Sporty.

Tres

Bevis at du ikke er en robot / kræver googlekontoen og leger kongens efterfølger med bøjede tegn i vand: 

Det var hundrede procent min datters eget forehavende / at være god / og skrive get well soon / og jeg var blot chauffør / eller / ad hoc embedsmand og materialeforvaltning / hvilket passer mig fint / og hvilket jeg synes er smukt / og hvilket jeg efterhånden opfatter som min mening med at leve /

Det kan ikke føres til endeligt bevis / at man ikke er et rumvæsen / eller / et barn af et barn / var man halvt så god som nogen otteårig / var verden kraftedeme noget bedre stillet / og når vi pølser af sted til Mars engang / så er det mig der tænder lunten og vinker farvel til dig / min elskede elskede elskede / og pyt med at der ikke vil findes vand deroppe / for du vil være vandet / opkaldt efter mig / et hav i dråben

Femogfirs

Afgange

dage med fred, flydende, fluktuerende 
freaker mig ud

aflejret kalk
sengetøj
kommet i vand ind mod kystmørke morgener
rødforskydning

når du fjerner dig
dunkel tyngdekraft så lang
så tin så syl så hørm i mit øre ensomme star du baldrer mod verdensrummet
hvori galaksehobe pletter foråret op uden at gå rewind og
ingen spoler båndet retur
men alle partikler i universet kender universet love, selv vakuum
hylder dette gitter
din engelsklærer sagde lyt nu lige hvad Beckett siger
Estragon, Vladimir og et yndlingsegetræ
jeg savner dig helt vildt og du sir så meget husketeknisk
ville godt blot tages t-shirts af
og stanges aes knaldes af din pande hvis veje jeg går på
som en planet
nynnende en sang om slemme vaner.

sendt fra mit telebræt

Syvogfirs

Nebraska i øjeblikket

den stat på scenen: det er '93

denim er hot og slidt, druk er dagligdags

boys will be boys, piger kan købes for halskæder

pabst blue ribbons eller lussinger og alle er på udkig efter kærtegn

akkurat som her

i egne 90'ere

min ven fra gymnasietiden danser præcis som Bruce Springsteen

min fars forbillede

har lavet en plade med det navn

Nebraska

ud gennem min forrude er landskabet tyndt og for evigt

han synger: hernede er det kun tabere og vindere

/ bliv ikke fanget på den forkerte side af den linje.

Fuck you

Du har ødelagt alt

tag en muffin mere

omkring dit ansigt roterer måner i deres egne baner

som var du en jonglør, og det er du

men du taber alle æggene på ministertrappen

og din blege pande er den mur, som alle løber deres imod:

narkomanernes pande, patienternes pande, fælleskøkkenernes pande

isse er det korrekte ord for evolutionær goldhed

og du kunne have interesseret dig for astronomi

således at den krumhed, nogle mener universets yderste hinde har

kunne føre dit blik i nye retninger

men du er i Hua Hin eller et sted, hvor dit bagland klapper:

flot klaret, skallen brast, alt flyder

selv æggets blomme, dit liv.

Fireogfirs

Min farmor hed Åse. Ligesom der i teaterstykket er én, som hedder Åse. De har enkelte træk til fælles, såsom at vende sig om mod mig, bære briller og at dø. De er døde, de dør. Men jeg dør ikke, i teaterstykket. Jeg sidder og kigger og ryster på hånden som den sidste, og det er ikke min beslutning, ikke mig, der har lavet det. Men jeg vil gerne, jeg synes det er fint. Vi har så meget til fælles og ingenting. Når vi dør, er der noget der forsvinder, og erindring er flygtig. I boede i Skibhuskvarteret. Du røg cigaretter i køkkenet. Da Farfar døde efter de svære år uden dig, efterlod han en mikrobølgeovn, som vi diskuterede hvem, der ville ha. Den lugtede brændt, som om den var blevet betjent forkert, mad tilberedt i en helt forkert tid. Som om du stadig var levende, og ville åbne døren, når middagen var klar. Det havde Farfar gjort i alle årene på værftet, bortset fra når han glemte at komme hjem. Det er en sandhed, jeg hørte udsagt i en bisætning. Fra dig har jeg fået evnen til at kigge ud af et vindue, jeg bruger den på teatret. Og jeg arvede dine smykker.

For et par år siden:

På de gode dage

Er lykken et komma, der skal flyttes

På de dårlige

En antik strofe

Som smuldrer ved mindste pust

Og kræver pause

Lykken er ikke at digte

Lykken er at optræde

I det gyldne snit

Som åbner brystet

Så verden kan komme ind.

For et par år siden:

En fyrrenål under fakirlærlingens fod

Du er en fyrrenål under fakirlærlingens fod,

Så lille er smerten over at være til,

Så kolossal stemningen af ingenting

Spild ikke tiden, omfavn den

Knus mig

Når du nu stikker til mig

Og åbner muslingen, så ved jeg ikke om jeg er

Blevet til en perle eller stadig bare er en begyndelse på et sandslot

I haven står et træ på 25 meter, jeg er lærlingen

Der findes ingen mester.

Treogtres

Hører af og til fra dit arbejde om henholdsvis Q – damen og Hai Ping

den første arbejder i kvalitetsafdelingen

hvor jeg selv på en god dag bilder mig ind at have mit virke

den anden sandsynligvis kinesisk

og jeg tænker i en racerbane:

 Hej Ping! Hej Ping! Hej Ping!

I går så jeg i fjernsynet et program om dødsdømte i Henan – provinsen

hvor man har et meget populært koncept

Interview før Henrettelsen

de er sindssyge, de kinesere

tænkte jeg

og sad så selv og så udsendelsen og gøs og følte en masse

Er der noget du vil sige til din familie?

Er du bange?

Og intervieweren fik angst og sved på panden

da en mand dømt for at dræbe og voldtage sin mor

først spurgte:

Gør jeg dig utilpas?

på sådan en sagte måde

og i minutterne før selve henrettelsen:

Vil du holde min hånd?

jeg fotograferede mit tv

som en sorgturist

hun strøg en finger over hans hånd og påstod at have en mærkelig følelse i den i uger derefter

Ja, jeg er retfærdigt bange

Et familiemedlem frygter overbevist

at kinesere vil overtage verden

jeg lytter i anledning af at have ører

men hvad gør det?

vejrværten siger:

Danmark er gået hen og er blevet sådan en parkeringsplads for skyer

Jeg er mere optaget af mit eget endelige interview

ønsker, jeg kunne vise jer ham

og hans lille hånd

han lignede én, jeg kender

som kunne have trængt til en del mere Q – dame

ærteblomst og rabarber i sit liv

og jeg vil ha at den mindste fryns af ord skal kunne dét

redde den kinesiske verden i et strejf

vi kan ikke skynde på en ananas

det er for lousy.

Ja okay. Ved ikke hvor dumt, det er. Men altså ... noget i dén treenighed virker tvivlsomt.

Treogtredive

Du skrev mit digt / du tog mine ord ordret / eller / læste højt fra mine lungers femte sal / helt tyst / eller / faktisk med en underlig klang fra det bagerste af halsen / og ret ligefremt / eller nej / som vind for lille til at være blæst /

Du stjal den jeg var / og blev en skyggelund / jeg kun kunne ønske at besøge / du lod mig miste dig / jeg skrev: / forelskelse er den ensommes lyse sorg / du sagde: / du siger så meget dumt / jeg vedgik: / hvis jeg var alene, ville jeg leve af chips / og hoste og dunke mig selv i ryggen / du aede min tørre kind / i dit digt /

Pludselig blev du gammel eller syg / i en fæstning af stift, bleget bomuld lå du forskanset / og et hjerte, der hævede og sænkede sig besværligt i sengen / som trillede på gummihjul / hen ad afsnittets gangareal / patienter trygler om tid i en anden sang / her var du omkranset af englehænder der/ gav dig et sekund eller to / og du sagde: / jeg tror godt, jeg vil sige farvel / nu /

Og i dit digt var det mig, der kørte bort / under lysstofrørenes ubarmhjertige vekselstrøm / diffuse lydbilleder uden ilt / som udtværede af en skuffet eller sorgfuld maler / penslen gennem det våde værk / reduceret farveskala / vi forsvinder ind i det hvide / det grå / det sorte / og nede for enden af digtet / forstår jeg, hvad det hele handler om /

Journalerne ligger op ad hinanden /som to stykker sprog / forvandlet til det samme åndedræt / en kapsel / et sidste, konkluderende punktum. 

Og i dag:

Kylresnaft remmelstad

I anledning af at foråret holder øvelse et par visdomsord:

Alt kan gratineres. 

Et halvfærdigt digt:

Jeg er fra derude bag lufthavnen

hvor birdcontrol

to mand høj skræmmer fugle væk fra fly

jeg så den bil i dag og spørger nu:

bærer jeg det med mig?

du er zoo boss

dræber en yndige giraffer og skulle selv fucke død

skriver en anden i en mails

og flyene, hvori turister vil op og væk i ly og læ

eller

på kursus i ny og næ

flygter

alle er inde i en motor

og strenge med den store himmelgær. 

Og endnu et dumt skilt:

... cirka

Firs

De gamle efterlader sedler på køleskabet:

’skal ikke genoplives’

nogle gør

andre sætter sin lid til hjertet, som

- hvis det skulle blive nødvendigt –

vil strangulere sig selv og i sig selv blive et langsomt køleskab

hav barmhjertighed med os alle

vi er frøer

bliver hele tiden mødt af ultimatummer

og et forfærdeligt afhængighedsforhold til pels

dumme ting

så her er en liste

vi har problemer med at vænne os til

vor egen hvidhed

forplantningsdygtighed og de elendigt korte sæsoner, vi er givet her

på den nordlige krydderihemisfære 

at vi er en majoritet som skyder med salt og peber

og siger, enten er du med os

eller

imod og donor for fred

hvad ved jeg, ville give min højre arm for noget

eller

det hele er løgn

jeg aner intet om min whiteness

your highness

i sommerhuset som barn

der var et år

en smal korridor af tid, et par dage

hvor jorden var dækket af babyfrøer

og hvert skridt betød udsmattelse

og det var væmmeligt

når man ville bade sit privilegerede, unge aftenlegeme

og derfor har jeg på mit eget køleskab

hængt en regning op.

For et par år siden:

Glem aldrig menneskelegemets temperatur i døden,

En kulde, som er det absolutte

Nulpunkt værdigt - og hvilken varme nu,

Hvor jeg smører dit ansigt ind

I solcreme og jeg kysser dig i

Øjenkrogen, gid jeg aldrig må miste

Det lille sted à la pletterne

I solen, skyggerne på jordkloden, jordknuden

(Din finere betegnelse!), men må lægges

I graven af dig en dag.

Mine hænder er hvide af solcremen,

Og ligner at befinde sig i

Minus 273 graders frost, du er

Den absolutte udødelighed i mit liv,

Hvilke strålende og krigeriske perler i

Dine dueblåkølige øjne i dag, havet,

Jeg gentager, havet letter, og tusinde

Digtere strander dér, glem ikke marehalm,

Som har fingrene i sandet, glem

Ikke jernmalm, som har håret i

Undergrunden, glem ikke afslutningens nyfødte tonearter,

Et kranium fyldt af tid, falderebet.

Jeg er en mand og en kvinde ved den måde

jeg glor på dig dele et æble i både

jeg overtager operationen, det er bedre

og aflæser på dig 

at her går enten verdens dårligste til hånde

eller

verdensmesteren i æbledeling

hælder til det sidste og

en søsygetablet klistrer til halsen for langt nede, højt oppe over maven

den runde

jeg vil gerne have at du lægger dine hænder dér

for det er dér det hele sidder

dér det hele går til brystsvømning

det er mandage

og i resten af almanakken sejler skibene rundt, du siger

tak for mad og jeg

det var så lidt

med Falsters beskedenhed og så begynder det:

går tur med gravhund, tjekker sin mobil

kommer gående med en motorsav, ser trist ud

hvem er denne dreng, jeg leder

færdes mod en bil, indkøb i en bristefærdig pose

lytter til musik, piller ved et togsæde

deler et æble i både, overvejer om det er lykkedes

overvåger en magthaver, troller nogen på nettet

stiller stole op, der skal holdes en forsamling af en art

skælder ud på en dreng, fjerner et hår fra mundvigen

chatter en dame op, det hele er bare noget, vi gør

får sympati med myrer, de er socialister

en pige skriver om sex, en dreng om naturen

Niels Bohr siger nærmest 

vi må opgive tanken om at beskrive en fysisk virkelighed

og i stedet kun udtale os om

udfaldet af målinger.

Toogfirs

En mand går i boxershorts gennem Bagsværd

sludvejr

forbandede bukser, som jeg har glemt at få på

februar er snart glemsomhedens måned

har glemt

hvorfor jeg kom til verden her

softicevejr

ku jeg få min sjæl til at være et bjerg

ku vi ligge i scooter

du mit livs koteletgrund

vi ligger i ske

vi ligger i ske

vi ligger i skilsmisse

og på legepladsen hvor små gangstas gynger ud

er vores fremtid et throw up

hastigt ført

alle der ikke er en socialarbejder blir skudt, kraftedeme

schuldigung, hr. Mand?

du trækker bukserne af byen

komisk og kokset og hvad

betyder begrebet gentrificering egentlig

hr. medlem af samfundet

en frelst hotdog

tal sneglene fra selvmord, for de er transkønnede

mind os om ølkapslens kølhalede

solhverv

verden forputter ord i din hjerne og

du skal gi det tilbage

du skal gi det tilbage

og vil bjerget ikke komme til os, må vi gå derhen

gennem Bagsværd.