Ti

Japans flag bærer navnet Hinomaru

og det er mit yndlings

et øje og en tunnel

omgivet af en gispende hvidhed

som en fodbold på en frossen himmel

hvor punkteringen

lukker mørket ind på livet

den morgen kunne jeg ikke undgå at se

ulykken under bjerget krøllede en Citroën foran mig

dens flaskegrønhed sad banket ind i synet

hvis væltede vægge lagde sig over vejen til glemslen

suk

hvert øjeblik glemmer jeg at leve i nuet

så jeg vil løbe en tur

for intet andet end lyden af grus

duften af græs

og nasse på hele verdens vejrtrækning

og i Japan

hvor man tidligere bar sine gamle ud, når de skulle dø

vil jeg stå i en have og spise æg med mine efterkommere

og kærligheden skal være

sådan som at et comanchebarn ikke ejer steppen

hvorpå vinden leger

lad os fucking bære langsomheden på vore skuldre

til ordene er talt op

og alt det vi ikke ejer

lægges i vor grav.