Hundredeogtre

Blev forfulgt af en flamencokop i vinden, den raslede desperat efter mig
som du gør det
bevægende dig i cirkler
mens en mand som jeg passerede bar en sammenklappelig stok over skulderen i en snor
og det var mig selv
en komplet idiotisk genstand
tænker i den forbindelse på din thedims og
på den gut, jeg sendte disse digte til
angiveligt havde han fået malaria på en rejse, hvilket gav et vist besvær
så

jeg må forvente ventetid
jeg forventer ventetid
er vant med det
som om det hele først starter på den anden side af sommeren, et nyt skoleår
hvem der gik i første klasse og ku gøre det hele om
men ikke skulle være slave af tidernes dårlige ideer
kan ikke huske mit første kys
vi må regne det for nul
kan huske dørmanden på disko i Dragør i stedet

smed mig ud og flippede ud, da jeg spyttede på ruden i raseri
det var ret elendigt
og alligevel
på Allerød station føler jeg mig hævet og begravet i gaver, fx
ville mine ben aldrig jerke under mig, hvis jeg ville stoppe en hurtig pibe

med en sixpack i venstre hånd som den kommende aftens frugtesløse selskab 

den mand kunne simpelthen ikke stå stille
men mit sprog ligger på lur

som et fleksibelt dansk krat
og tøjet er uhullet

et sted snavs drømmer om
hurra for alle kindheste eller ponyer
immigranter eller togrejsende med hjertet pøset ud

gulvfamlere alle vegne
jeg er også på vej i den retning
passivt som en svamp
ser i fjernsynet
Syrien igen
Aleppo
en fars måde at håndtere sin dræbte datters støvede sko på
fundet i ruinerne
fingrene mast ned i tåen
som om en lille del af hende skulle skjule sig dér
takker for den tid, de var sammen på jorden
åh gud
vi hilser dig med hospitaler med svigtende dieselgeneratorer med
stilheder som burde
kunne omveksles til
tusind Aleppo-is

til himlenes splintrede dådyr. 

Dette er en gave:

Samfundstømmeriet er sat i værk
en flod hvorpå journalistikken sejler forført
skriv noget pænt!
skriv om vore modstanderes fortid!
vi har incitamenter og arbejdstøj!
vi skåler i vor ophav
det har stor betydning, at vor stormomsuste kandidat
citerer Rudyard Kipling
for han bærer i sandhed Den Hvide Mands Bilag
imens i Folketinget kører elevatorerne rundt i ring
hyænerne mæsker sig i historie
og i Indien står folk på hovedet
vi vil fremover være dit callcenter
hvis du blot ville ringe
og vor politik skal gå på to ben -
det ene en knogle kastet frem i tiden, det andet bare et almindeligt kødben fra Gallup
hyænerne mæsker sig i vores indkomst
vores dyrt betalte samfundsballon
men nu er opgøret forbi
eksaminanden troede på tolv
vi elsker dig
du er vores mellemleder
Mowgli, der kæmper med systemets overførselsild
og i baglandet
har du simpelthen givet os hikke. 

I anledning af ekstremt fravær på dette sted er her den seneste tids begivenheder og tanker:

(der er ikke sket en fis)

Ukrudt

japanske mænd tænker ikke på at få en kæreste

overskrift: den som vil være regent skal kunne regere sig selv

vi arbejder

vi skal lave en teaterforestilling

vi skal forstå, at vi ingen person er

blot spejle

så kig herhen lidt

Japan har jordens ældste befolkning

dvs

en geriatrisk udfordring, de få

der forsørger de mange i en omvendt pyramidefigur

eller lignende et champagneglas af den type

mit lands ledere anvender til at trylle med

karrieren: pist væk

Jesus Kristus inde i hulen: pist væk

store bededag, det store sammenskudsgilde

vi spiste pandekage på Christiania med the kids

en konfirmand besvimede i kirken

uklart om det var religiøst eller

mangel på vand

hvorom alting er

forpremiere næste uge

og lige nu

ukrudtet

blomstrer.

Take care

Anders

Du ligger atter på din ryg

befamler verden med fingrenes mellemrum

en berøring af læbers flade mod hinanden

du er en nybegynder, du tænker

ikke på det hvide privilegium

som er et problem

du tænker ikke

på samvittigheden, som godt må spise tørret frugt i

hjørnet af et sind

tænker ikke på vand

føler ingen misundelse over ikke at være en

dråbe

og tilhøre minoriteter

du er parathed så fersk

at en panter kunne wrestles venligt det næste sekund

vi skal alligevel uddø

tænk på Jupiter i stedet

som suger så mange meteoritter til sig

også de har berettigelse

du registrerer perifært at de findes

du registrerer fotoners fald med en lille tvangstanke eller afstikker:

sidste gang jeg mødte min tidligere ven stod han ved sortedammen

jeg står bare lige her, sagde han fjoget 
og i selskab med en ukendt and

glor på lyset over søen

det er ret heftigt

blidt dalende

og det var sært
som en hyldest vi ikke kunne deltage i

han hed Kåre og

var den mest utrolige danser

men næste gang var det mændenes hjem

og skægget en skypumpe af dårlige minder

universet et aftryk mod ryggen

en løn, ingen mand kan oppebære

men som i danseforestillingen om offentlige toiletter

- jeg så den to gange i rap -

du nægtede at være fortabt.

Nioghalvfems

Dette er det sidste digt

eurovisionen findes ikke

hørelse ikke mere

det er med stor beklagelse, vi må meddele at

bier ikke findes mere

fordi de er truede

karameller, samarbejde, anstrengelse

og girafkostumer

i meditation over hvor kort døden er

hvor lille offknappen tager sig ud

og hvor lang hovedpinen

hvor kæmpehøj kvalmen tårner sig op over

verden man forestiller sig at være en del af

Hamlets store, fede problem er

at han tror, han er Hamlet

og i går da vi cyklede i skoven og var vildt levende

mødte barken på stammerne os med et raffineret sceneshow

eftermiddagssolen en pyroteknisk visual for vores alder

ældre bliver vi ikke

jeg kan ikke overskue det

intet findes

jeg ligger på ryggen og drømmer tvungent

kys til alle og tillykke til dem, der fortjener det og mere

at intet findes længere

og

vores mountainbikeguide på turen fortalte at heste

når et uvejr nærmer sig

vender røven til

det er skæg

men ikke brugbart

her er i forvejen et rod af symboler og præmier

og i det perspektiv

ønsker jeg sådan set ikke mere

at repræsentere mig selv.

Otteoghalvfems

Den kører fint sådan en skoda

gennem knorteskoven

det er din fødselsdag

og din mors

vi sniger os hjem på dæk

ungerne bagi
radioen rabler:
jeg skriver en masse sange
vil nogen nogensinde
læse
na na na
din far er død
i den sang i radioen og i virkeligheden
hvornår

tænker du

fortæller vi bagsædet
hvordan han gik bort
faldt om
og hvordan du
samlede resten af dit liv op

som en trodsig lille vægtløfter?

en lappedykker på flaprende fødder blokerer forvirret vejen
som et tvetydigt svar
vinyl der har ligget i solen
din fars gamle plader
bremseskiver
klemt sammen om

den store

silencio.

(skilsmisser halv pris)

Fire

Panodil junior

min mor ku ikke gøre for det

vi hænger alle sammen i

det er fredag eftermiddag og fritidshjemmet sværmer af au pairs

var engang selv på filippinerne

så vandbøfler

kokosnødder lagt til tørring i solen

mens vi arbejdede os op gennem en flod

alle padler

er Alexander i træværksted?

alle har ondt i sit hoved

men videnskaben er på vej

hjem fra arbejde

står lige i rema og mærker et stik af raseri

lindringer

avokado og

studerende alle vegne bliver så glade når læreren siger noget, de allerede ved

omkring år 1900 siger Kelvin:

al fysik er opdaget

nu skal vi bare måle lidt mere præcist

nej

der er han ikke

arh

en dag med migræne og blikket

låses helt fast på den måde bøflerne svedte

deres horn.

HUNDESTED, YOU PUZZLE ME.

Halvfems

Et brev er mere værdifuldt end et digt

så kære Anne:

der florerer noget mystisk udslæt i min datters andenklasse

snart skinneben

snart skuldre, albuer

et underansigt på en pige

jeg tænker på hvad du laver, når du er alene

du ser en film

du ser måske Funny Games igen

ravioli

Frederiksberg Svømmehal

det føles anderledes, end når jeg tænker på mig selv

squash, en LP, aftenrøde

jeg tænker på Henrik Dahls hjerne

hvis jeg havde et museum, ville jeg ønske mig den og

det ville ikke spille nogen rolle hvilket museum, det var

så kunne skoleelever og lokalhistorisk interesserede betragte den

og efterfølgende besøge den lidt senere bronzealder i sydfløjen

helt meningsløst skal min søn lære at stave til Dalsgaard

efter en nat hvor jeg netop har drømt om dig og dit

det navn

gå ikke gennem den passage

lød det i drømmen, det spøger

du var i Shanghai til

behandlinger

jeg gik igennem, no problemos

lukkede døren og en gyselig hvid skikkelse

jeg tror desværre det var dig

jog gennem mit sovende ansigt

som en forfærdelig, hvid glemsomhed

jeg vågnede brat og befandt mig i formaldehyd

hvad synes du om sindet?

hvad synes du, vi skal gøre?

forleden sagde en kollega:

det er alligevel en vild ting at give op.

Til lykke

Jeg forsøgte at skrive et digt

det mislykkedes

Newton var med

og æbler, kys

'Vi øver vores kys'

stod der

og det er den eneste frugt

som jeg vil lade falde ned

gennem disse linjer

hvor der ikke

som i den anden skrivelse

står noget om for evigt

for nu er det nu

og her er ingen tyngdekraft

ja, eller okay

årene er ganske vist en sky

hvorfra det regner ned over os

men vi fejrer i dag alt

hvad der opad gror

og stille spirer 

ud af æblets skoddede skrog. 

Seksoghalvfems

Der er fire astronomiske enheders afstand
mellem hver af vores tanker, og fire
mellem hver af vores tænder, som
når vi er arbejdsløse lider
under den voldsomme forplejning
cola
lavet af colabjørn
svane liggende på rede af gamle nytårsraketter
blandt andet
chips
lavet af chipsdelfin
tænderne jamrer sig
truet menneskerace
lavet af olie og en planet
som denne
som vi kalder for vores egen
vil højst sandsynligt findes
et sted i den sorte tåge
rokkende frem og tilbage i et flashback
intelligent liv eksisterer
vurderet alene ud fra det faktum
at det ikke har forsøgt
at kontakte os

på en legeplads: dame med udposning på maven og hår

farvet sort og pink på toppen af hovedet

ligner emu eller fisk, som ikke tåler vand

og i USA: manglende evne til at udpege Ukraine på et kort

direkte proportional med ønsket om at gå i krig derovre
lemfældig komfort og bordets glæder

børn der leger

mobber hinanden hårdt

like in the old days.

For et par år siden:

De vil have leverpostej, ikke åndelighed

Og grå ovenpå grå skal de få

Eller indkøbt pink, sådan nogle prangere!

Men jeg har kun sans for dig,

I din iris er en dis,

Et spøgelse måske, eller fotografens refleksion

Det har været vinter så længe, at den er blevet en del af os

Din ånde blomstrer koldt foran åbningen til gågaden,

Hvor øjnene taber styrke ved synet af sommersalg

Også himlen er en akvarel, en fortidig fortælling, et andet Danmark

Sat i verden af dig, som rører min kamerahånd, mit klik.

Og ingen steder er uskyldige mere

Ødelæggelsen er irreversibel på min barndoms parkeringsplads,

Hvor vi havde ingen bil, intet er tilbage

Og alligevel genkender jeg alt,

Mit eget tab af uskyld

Men på havnen kan man stadig købe fisk (i ental)

Og på bunden af vandet mellem de nordligste moler,

Hvor den krølhårede smokingidiot røg i baljen,

Nytårsaften for længe siden,

Dér stirrer forvirrede cykler op i det ansigt,

Som skulle vove at lande blikket på spejlet.

Alt er rent nu

Tiden er gået ad kromatiske opgange

Til sin etage i perfekt svingning

En dag, en rotation, et liv

Eller: alt er ustemt

Kun undtagen ordet nu, som dør for enden af strofen

Ved min fødsel havde min far medbragt 4 øl, som han skjulte i et skab

Om min mor på samme tidspunkt kender jeg ingen historie,

Men forestiller mig ydmygt smerten,

Idet solen overtaler min skygge til at strække sig og forlade mig

Mere og mere.

Enogtyve

Ud fra min liste over beslutninger, jeg fortryder

kom jeg på sporet af

at jeg nok ikke tager så voldsomt mange beslutninger

men jeg erindrede pludselig, at jeg holder af friske hasselnødder

nyfaldne fra træet og saftige

vi blev gift det år

det står på indersiden

det fortryder jeg ikke

jeg lavede en monolog om kedsomhed

og en om dovenskab

der tegner sig vel en form for mønster

jeg ved ikke

burde have talt mere med de gamle

hale hver en lille detalje om deres liv og opdragelse og den slags ud af dem

farvestrålende lommetørklæder ud af en tryllekunstners ærme

hvad fik de med i hatten

og hvordan med access

talte forleden med min ven om at være 40

det er jeg ikke endnu, men det lod vi ligge

man kan godt føle

at livet er lykkedes

så nu er det bare at dø

den riesling fortryder jeg virkelig

Nietzsche siger det: dans

børn siger det i en lille kritik af madpakken: det kunne godt være bedre.