Halvfems

Et brev er mere værdifuldt end et digt

så kære Anne:

der florerer noget mystisk udslæt i min datters andenklasse

snart skinneben

snart skuldre, albuer

et underansigt på en pige

jeg tænker på hvad du laver, når du er alene

du ser en film

du ser måske Funny Games igen

ravioli

Frederiksberg Svømmehal

det føles anderledes, end når jeg tænker på mig selv

squash, en LP, aftenrøde

jeg tænker på Henrik Dahls hjerne

hvis jeg havde et museum, ville jeg ønske mig den og

det ville ikke spille nogen rolle hvilket museum, det var

så kunne skoleelever og lokalhistorisk interesserede betragte den

og efterfølgende besøge den lidt senere bronzealder i sydfløjen

helt meningsløst skal min søn lære at stave til Dalsgaard

efter en nat hvor jeg netop har drømt om dig og dit

det navn

gå ikke gennem den passage

lød det i drømmen, det spøger

du var i Shanghai til

behandlinger

jeg gik igennem, no problemos

lukkede døren og en gyselig hvid skikkelse

jeg tror desværre det var dig

jog gennem mit sovende ansigt

som en forfærdelig, hvid glemsomhed

jeg vågnede brat og befandt mig i formaldehyd

hvad synes du om sindet?

hvad synes du, vi skal gøre?

forleden sagde en kollega:

det er alligevel en vild ting at give op.