Du ligger atter på din ryg

befamler verden med fingrenes mellemrum

en berøring af læbers flade mod hinanden

du er en nybegynder, du tænker

ikke på det hvide privilegium

som er et problem

du tænker ikke

på samvittigheden, som godt må spise tørret frugt i

hjørnet af et sind

tænker ikke på vand

føler ingen misundelse over ikke at være en

dråbe

og tilhøre minoriteter

du er parathed så fersk

at en panter kunne wrestles venligt det næste sekund

vi skal alligevel uddø

tænk på Jupiter i stedet

som suger så mange meteoritter til sig

også de har berettigelse

du registrerer perifært at de findes

du registrerer fotoners fald med en lille tvangstanke eller afstikker:

sidste gang jeg mødte min tidligere ven stod han ved sortedammen

jeg står bare lige her, sagde han fjoget 
og i selskab med en ukendt and

glor på lyset over søen

det er ret heftigt

blidt dalende

og det var sært
som en hyldest vi ikke kunne deltage i

han hed Kåre og

var den mest utrolige danser

men næste gang var det mændenes hjem

og skægget en skypumpe af dårlige minder

universet et aftryk mod ryggen

en løn, ingen mand kan oppebære

men som i danseforestillingen om offentlige toiletter

- jeg så den to gange i rap -

du nægtede at være fortabt.