Hundredeogseks

På hver af de små øer: Apo Island, Saltholm, Losinj,

glemte jeg en sko

den ene var en grillet fisk, den anden en sæl, den tredje et pinjetræ

nu går jeg i cirkler

og mit fjernsyn er ikke hd

det er for virkeligt

jeg løfter en plæne

varmt skrammede øjne

render rundt og er venligheden selv

for alle, der ikke er hurtige nok til at flytte sig
det er en anden måde at sige, den er alt, hvad jeg har

jeg vil væk fra min viden

tørresnoren har smag af alle de klædningsstykker, den har løftet

til dig, himmelmandarin

jeg strækker mine arme

mine bånd, der binder mig

min alderdom er sat ind pludseligt

omhyggeligt

som en tøven ved ferskner

alt minder om noget andet

og gud så, at gyserfilmene gjorde dem trygge

og det var helt godt

og de sørgelige sange gjorde dem sørgelige til mode og

det var mindre godt

men tilsyneladende, hvad de ville

og sådan blev det

øerne glødede i aftenskærmen

da jeg tog det første skridt ud i natten.