Hundredeogtre

Blev forfulgt af en flamencokop i vinden, den raslede desperat efter mig
som du gør det
bevægende dig i cirkler
mens en mand som jeg passerede bar en sammenklappelig stok over skulderen i en snor
og det var mig selv
en komplet idiotisk genstand
tænker i den forbindelse på din thedims og
på den gut, jeg sendte disse digte til
angiveligt havde han fået malaria på en rejse, hvilket gav et vist besvær
så

jeg må forvente ventetid
jeg forventer ventetid
er vant med det
som om det hele først starter på den anden side af sommeren, et nyt skoleår
hvem der gik i første klasse og ku gøre det hele om
men ikke skulle være slave af tidernes dårlige ideer
kan ikke huske mit første kys
vi må regne det for nul
kan huske dørmanden på disko i Dragør i stedet

smed mig ud og flippede ud, da jeg spyttede på ruden i raseri
det var ret elendigt
og alligevel
på Allerød station føler jeg mig hævet og begravet i gaver, fx
ville mine ben aldrig jerke under mig, hvis jeg ville stoppe en hurtig pibe

med en sixpack i venstre hånd som den kommende aftens frugtesløse selskab 

den mand kunne simpelthen ikke stå stille
men mit sprog ligger på lur

som et fleksibelt dansk krat
og tøjet er uhullet

et sted snavs drømmer om
hurra for alle kindheste eller ponyer
immigranter eller togrejsende med hjertet pøset ud

gulvfamlere alle vegne
jeg er også på vej i den retning
passivt som en svamp
ser i fjernsynet
Syrien igen
Aleppo
en fars måde at håndtere sin dræbte datters støvede sko på
fundet i ruinerne
fingrene mast ned i tåen
som om en lille del af hende skulle skjule sig dér
takker for den tid, de var sammen på jorden
åh gud
vi hilser dig med hospitaler med svigtende dieselgeneratorer med
stilheder som burde
kunne omveksles til
tusind Aleppo-is

til himlenes splintrede dådyr. 

Dette er en gave: